Sider

Besøgende

31 januar 2008

Til mælketænderne...

Nu tænker nogen så nok, at det er lige lovligt tidligt at tænke på med en knægt på knap 3 år. Men nej - I ta'r fejl. Casper har "tabt" den første tand - eller rettere han slog den ud - med rod og det hele...

Så jeg har simpelthen lavet et lille minialbum af tændstikæsker, hvor alle tænderne kan være sammen med en lille historie om, hvordan og hvornår det skete...


Tanden er lagt i en lille kuvert - punch'et i transparent.


Inden i er der en lille foldeting med historien og billeder...

30 januar 2008

Til Caspers dagplejemor...

Casper starter jo i børnehave på fredag - "snøft", mors lille dreng er blevet stor...
Og vi skal til en lille hyggeaften omme ved dagplejemor'en i aften.

Jeg har købt et Pandora-vedhæng med et C, og det skulle da pakkes pænt ind. Billederne har han fået taget de to år, han har været der. Inden i står der en lille sød hilsen fra os alle, og vedhænget ligger så løst i æsken.
Beklager de lidt uklare billeder - men det gik ikke så godt med at fotografere i dag...




Det er noget af det nye papir vi har fået ved Karen-Marie Klip. Det kommer i alle farve-skalaerne, og der er også kommet en lilla til. Men indtil videre er der kun kommet den sorte...

Mafia'en har fået et logo...

Vi, i Den Jyske Mafia synes, vi trænger til at profilere os bedre på det danske scrap-marked, så derfor har vi simpelthen fået vores eget logo. Så skulle ingen vist længere være i tvivl.

27 januar 2008

Og jeg taber mig stadig...

... det er ganske forrygende. Trods den ugentlige fredagshygge med familien med slik og kage i ny og næ, så sagde vægten altså i morges at jeg nu har tabt 7 kg - 7,3 for at være helt præcis.

Faktisk er det snart ved at være på tide, at jeg finder mig noget nyt tøj - bukserne hænger lige rigeligt, og livremmen, der allerede har fået et hak ind ad, trænger til et mere.

Lige lidt søndags-pral herfra... ;o)

26 januar 2008

Nye Lay-outs...

Der kører en konkurrence for tiden, "Skisse Cup 2008" på papirgleder, og jeg har lavet et par forslag.

Det første er lavet efter en skitse af Tone svartkjønnli:


Det næste er lavet efter en skitse af Anette Knutsen:

23 januar 2008

Tirsdags-scrap...

Og så var der lige det LO, jeg fik lavet i går i Lunderskov.

Læg lige mærke til det sorte baggrudspapir - det er det stykke, Casper sidder og klipper i på billederne. Det måtte simpelthen scrappes...


Papir, bånd og brads er fra Karen-Marie Klip, og blomsterne er Retro Flower Punchen i 3 størrelser. Teksten er skrevet med Kalligrafi pen samt en hvid lakstift.

Da der gik pirater i mafien...

Så fik jeg endelig scrappet billederne fra den tirsdag, hvor der gik pirater i den i Lunderskov. Hvor kønt, det er blevet, kan diskuteres, men det var SJOVT at lave.

Papiret er fra Kanre-Marie Klip (inkl. al pirat-gejlet) samt Chipboardbogstaver og -figurer. Jeg har givet alle chipboard delene en gang bladguld.

Here goes:


Mens jeg sad med dette LO, sad Casper bag mig og skrev bogstaver på computeren, og jeg troede freden var bevaret. Men AK - knægten ville også være pirat. Så inden jeg kunne komme videre med noget som helst, måtte jeg lige klippe et pirat-udstyr til ham, også:


Så det tog mig et par dage at få det LO færdigt... LOL

16 januar 2008

Forårsfornemmelser...

Jeg trængte lige til noget frisk, noget forår og noget forandring.
En ny header, og så vil den kvikke iagttager også opdage, at konen har fået briller... Jeg kan se igen.
Hentede dem lige igår, og det er blevet en sand fornøjelse at køre bil...

Minialbum og LO

I går til tirsdags scrap i den jyske mafia, fik jeg endelig gjort mit minialbum færdigt.
Jeg har længe arbejdet på dette album, som er mig og mine oplevelser i 2007, fra A-Å. Den var ikke nem at fotografere, da det kan åbned, bindes op, flappes ud, trækkes ud og vendes i alle leder og kanter.
Men her er da 3 billeder, der måske kan give et indtryk af, hvad det er, jeg har lavet...
Om ikke andet, så har det været rigtg sjovt at lave...;o)




Og her i dag, mens Casper tager sig en lur, fik jeg scrappet de billeder, jeg tog af Casper med sin "taske", som han kalder den. En maaaarjet stolt mor, der fandt en tote til sønnike - og sønnike er vældig glad for den. Han skal nok blive til noget en dag... ;o)

15 januar 2008

Den Store Udfordring...

... er jeg ikke med i... :o(
Et eller andet gik galt - så min tilmelding gik tabt. Men jeg fik da lavet den første udfordring, som jeg så kan vise hér - om ikke andet.
De tre kriterier var en masse bling, omkring en person man beundrer og så skulle layout'et liftes fra en anden blog.

Dette blev om min søster - og layout'et er liftet fra Lisettes blog, hvor jeg har ladet mig inspirere af cirklen...



Billedet hr fået en gråtone og behandlet i PhotoShop med et filter. Teksten er skrevet på billedet og dernæst printet i størrelsen 22,5x22,5.
Papir og brads (og glitter på dem) er fra Karen Marie Klip, metablomsterne er fra Panduro, de grønne prikker er malet med en pen fra Zig, og de små "bling" perler er købt i BR (rent faktisk beregnet som et strygemærke til tøj).
Har lavet et lignende LO om min bror, men det er med i en konkurrence - så det venter til senere... ;o)

14 januar 2008

Mit vægttab...

Lige til info - så er det altså nu 5 kg, jeg har tabt.
Vejet og bekræftet hos lægen i sidste uge.

Så det er super fedt - og det kører bare så perfekt.
Mine bukser bliver langsomt for store, og jeg har fået flere kommentarer fra folk...

Bare lige en kort opfølgning på den side ;o)

13 januar 2008

Og så er der udsalget...

... af de ting, jeg fik ryddet lidt op i:
Golf stickers: 5,- + porto
Rød scrap-sæt: 40,- + porto
Røde knapper: 15,- + porto
Sorte knapper: 15,- + porto
Blå scrap-sæt: 50,- + porto
Pink scrap-sæt: 50,- + porto
Træ blomster: 5,- + porto
2 mini bøger: 5,- + porto
Eyelets: 10,-

Send en mail på meltesen@tdcadsl.dk, hvis noget fanger din interesse...


Sikken interesse...

Det var dog en overvældende interesse for mit værelse... ;o)

Else: Jeg opgiver ikke det genfundne areal nogen steder af frygt for, som du skriver, en større ejendomsskat... LOL

Peggy-Sue: Her er et billede af æskerne, og ja - det er dims i lange baner. Jeg elsker dims, og kan da heller ikke få nok...
Deter nogen, vi har i butikken - koster vist 49,- stykket.


Linda: Jeg tror også på, at det er en super invistering, jeg har gjort dér. Og det er jo ikke sådan, når man finder inspiration andre steder... hihi

Charlotte: Jeg bor i det sønderjyske - og du er mere end velkommen, ja det er I alle sammen.

Charlotte / SussiQ: Kom du bare, også... Denne gang må du gerne komme ind og se - og rode... ;o)

Og ellers tak for alle kommentarerne...
Der skal også scrappes i aften, når der er fred. Det er blevet fornøjelse at sætte sig ned der inde...

Mit værelse - efter den store oprydning

Så fik jeg endelig styr på værelset og mine nye erhvervelser fra Ikea blev hængt op. Jeg har simelthen ikke villet tage et førbillede - det var for slemt til at tåle offentlighedens lys. Men der er nu ryddet op, sorteret og ikke mindst smidt væk, så NU må I se billeder:

Mit skrivebord:
Mine nye stænger, kroge og kurve fra Ikea - jeg har også selv lavet kasser til at hænge på:
Min dimse-æske-penne-ting reol:
Et lille nærbillede af nogle af de æsker til opbevaring, jeg har dekoreret:
Mine to rumdelere med papir, endnu flere dimser og diverse:
Det meste af mit papir:
Min oldsag af en mac, som Casper har fået lov at indtage - og skuffe-tingen med stempler og puncher:
Også et par rumdelere med bøger, flere dimser og diverse:
Og sidst men ikke mindst mine skabe, der ikke har låger mere - mere praktisk sådan - med papir, og alle de andre hobbyting:

Det værelse har aldrig været så ryddet - det har vel nærmest været brugt som opbevaring af alt muligt siden vi flyttede ind. Så det er en hel åbenbaring at se, hvor meget plads, jeg i virkeligheden har fået. Der er faktisk plads til en 2-3 overnattende scrappere... ;o)